25.000 brugere uden problemer


Jørn Thostrup, IT-Center Fyn

IT-Center Fyn er et driftsfællesskab for en lang række undervisningsinstitutioner, der er gået sammen om fælles it-drift og support,  anskaffelse af it-udstyr m.m.

I dag har skolerne i IT-Center Fyn undervisning på 47 matrikler - ca. 25.000 brugere - fordelt på både Fyn, Sjælland, Bornholm, Lolland og i Jylland. Men antallet er stigende, der kommer hele tiden nye undervisningsinstitutioner til. 

 

 

 

Et trådløst netværk der kan skaleres
– uden problemer

IT-Center Fyn var blandt de første i Danmark, der for 4 år siden stiftede bekendtskab med MERU Netværk. Problemer med det eksisterende trådløse netværk på flere skoler og elevklager over dårlige forbindelser og over ikke kunne “komme på” gjorde, at man var nødt til at finde nye og bedre netværksløsninger.

I sommeren 2006 valgte man derfor at teste MERU trådløse netværk på to af landets største gymnasier. Jørn Thostrup fra IT-Center Fyn fortæller: “Vi valgte bevidst de to største skoler, for hvis MERUs trådløse netværk fungerede på de her skoler, så ville det også kunne fungere alle andre steder. Og det fungerede fra dag 1 – uden problemer. Det betød, at vi med det samme - og uden tøven - kunne anbefale lige netop MERU trådløse net til alle skolerne.”


Et trådløst netværk skræddersyet til skoler

Jørn Thostrup fortsætter: “De fleste skoler har i dag indset, at det trådløse netværk er et af de bærende elementer i den moderne skole. Eleverne medbringer i højere grad deres egen computer, som de så forventer at kunne koble på det trådløse net på skolen – uden problemer – hvor som helst og når som helst. Og her er skolerne nødt til at følge med.”

“De gamle traditionelle trådløse netværk kan ikke klare denne her udvikling. De kan ikke skaleres og kan ikke håndtere den belastning det giver, når mange af eleverne forsøger at logge på nettet samtidig. Vores 4 år med MERU Netværk har vist os, at lige netop denne her løsning kan skaleres og kan håndtere spidsbelastningerne. MERU opfylder alle de behov skolerne har til netværket. Det låser os ikke fast, det kan følge med udviklingen, det har en unik skalerbarhed, det kan håndtere rigtig mange klienter på samme tid, også selvom de logger på samtidig, og sidst men ikke mindst er det nemt at sætte nye access points op. Der skal ikke laves komplicerede analyser eller tegninger”, tilføjer Jørn Thostrup.

MERU i dag – og i fremtiden

 Når man, som IT-Center Fyn, skal håndtere og supportere så mange skoler og et meget stort antal brugere af det trådløse net, er det et ufravigeligt krav, at systemet ikke bare er nemt og enkelt at installere og udvide, men at det samtidig også fungerer så tæt på 100% som muligt - i den daglige drift. Og for Jørn Thostrup er der ingen tvivl. MERU opfylder alle de behov både skolerne og IT-Center Fyn har til det trådløse netværk i dag – og et godt stykke ind i fremtiden.

                         

 

”MERU opfylder alle de behov både skolerne og IT-Center Fyn har til det trådløse netværk i dag – og et godt stykke ind i fremtiden”


                   

           
Iteo a/s | Gisselfeldvej 12a | 4690 Haslev | Tlf 5656 2700 | mailsalg@iteo.dk