Udfordringerne ved trådløse netværk i uddannelsesmiljøer
Frem til 2008 blev der altovervejende implementeret 2. generations trådløse net på skolerne, med de begrænsninger som opleves, når der anvendes mange trådløse pc’er på skolen samtidigt.
Siden hen er antallet klienter ofte fordoblet på de enkelte skoler. Først og fremmest pga. fortsatte
prisfald på pc’erne, men også efter ankomsten af de nye små netbooks.
Tidligere talte man om, hvor mange studerende der var pr. pc, i dag taler man om, hvor mange trådløse enheder der er pr. person. Samtidig er de mange medbragte pc’er vidt forskellige,
og deres forskellighed medfører, at de får meget varierende oplevelser af det trådløse netværk.
Alt i alt betyder dette, at det trådløse net skal kunne håndtere flere og flere forskellige klienter, på et tidspunkt hvor flere og flere programmer udvikles som webbaserede tjenester frem for
lokalt installerede programmer. For at honorere den stigende efterspørgsel af trådløs båndbredde, opsættes typisk flere AP på skolerne, og de eksisterende AP får mere og mere at bestille.
Her mødes nye udfordringer. Et accesspoint har betydelig større interferensrækkevidde end kommunikationsrækkevidde. Med andre ord, den forstyrrende effekt af et AP har større rækkevidde end den rækkevidde man oplever som dataforbruger. Når AP’er rykkes/opsættes tættere, og bliver mere aktive, opnås derfor en forringelse af data/støjforholdet.
Maksimalt tre AP kan dække samme geografiske område. Behovet for stor båndbredde til at servicere mange samtidige trådløse klienter, endda forskellige typer af brugere betyder derfor, at den eksisterende teknologi løber ind i en række begrænsninger.
4. generations trådløst net – herunder Meru.
Med 4. generations net fjernes de flaskehalse og begrænsninger, som tidligere generationer begrænses af.
Løsningen består af en central controllerboks og accesspoints placeret i de områder, der skal dækkes. De AP’er som placeres, fungerer ikke som individuelle hubs (fordelingspunkter) der kontinuerligt og vedvarende (læs: forstyrrende) udsender kommunikation, men som ét samlet og koordineret system.
Det giver en række fordele:
Ingen kanalseperation
AP skal ikke længere separeres i forskellige kanaler, den ny teknologi muliggør, at alle kommunikerer på samme kanal.
Herved opnås, at alle brugere får næsten samme ydelse og der kan placeres vilkårligt mange AP i samme dækningsområde. Det enkelte AP kommunikerer kun, når der er behov, og datakommunikation styres indenfor ultrakorte tidsslot.
Figuren viser at alle får samme throughput, hvor 20 brugere tilsluttet samme AP typisk vil opleve forskellig ydelse med et 2.- eller 3.-generations trådløst netværk.
Mange klienter på de tidligere trådløse net betyder stor forskellighed i ydelse, endda af og til ingen ydelse til enkelte klienter, og er et kendt problem i skoler. Dette løses med 4. generation trådløse net.
Ingen konfiguration af AP – stor skalerbarhed.
Der er ingen konfiguration af de enkelte AP. En væsentlig kilde til driftsforstyrrelser er fejlkonfigurerede AP, eller AP som ikke er kanalsepareret korrekt. Da det ikke længere skal ske fjernes en afgørende fejlkilde og driften forenkles.
Da AP kan placeres vilkårligt, hvor der er behov, og tilføjes ved nye behov, undgås dyre dækningsanalyser og løsningen kan nemt skaleres ved øget efterspørgsel af båndbredde.
Maks ydelse ved blandede b- g- og n-klienter.
Er der en blanding af b, g og n-klienter, vil disse få den maksimale båndbredde til rådighed. 4. generation af trådløse net kan håndtere disse tre klienttyper samtidig uden tab af ydelse. Blandede miljøer vil i realiteten findes på stort set alle uddannelsesinstitutioner, da diverse klienter som telefoner m.v. typisk vil anvende b. Blot én enkelt b-klient eller én g-klient som forsøger kommunikation på b-std., er nok til at der er tale om et blandet miljø.
Virtuel Cell
Ved opsætning af et MERU-netværk kan man vælge at virtualisere accesspunkterne og derigennem lade alle fremstå som ét enkelt accesspunkt. Herved undgås, at de enkelte pc’er kontinuerligt skifter mellem forskellige accespunkter for at opnå bedre dækning. Samtidig sikres det, at det er controlleren der bestemmer præcist hvilket accesspunkt der sender hvad til hvem. Som et resultat af, at alle accesspunkter fungerer som ét stort virtuelt accesspunkt, vil det samlede system tage over, hvis ét accesspunkt falder ud pga. en defekt. Forudsat at der i øvrigt er etableret en fornuftig dækning.
Øget sikkerhed.
En trådløs platform baseret på teknologi fra Meru kan opdeles i flere virtuelle trådløse net, og der kan derfor arbejdes med ”gæste net”, ”pædagogisk net”, ”lærernet”, og hvad man ellers måtte have brug for. Ingen af de netværk man opretter kan se hinanden, og de håndteres af de samme AP’er. De forskellige netværk kan have forskellige politikker og metoder til identifikation og forskellige sikkerhedsniveauer.
Uautoriserede AP vil blive opdaget af systemet og blokeret. Det er således ikke muligt for andre at opsætte egne AP på nettet for derved at omgå sikkerheden. Det vil endog i nogen grad være muligt at blokere brugere, som forsøger at optræde som AP og etablerer peer-to-peer trafik.
Konklusion
MERU fjerner markant loftet over ydelsen på trådløse net, forenkler driften, overflødiggør AP-planlægning, øger sikkerheden og tilføjer intelligens til løsningen.
|
