IT løsninger til Efterskoler
En it-løsning, der er skræddersyet til efterskoler, består typisk af en
eller flere af nedenstående moduler.
Modulerne sammensættes udfra det behov som den enkelte efterskole har.
Dækningsvurdering og infrastruktur
Dækningsvurderingen tilvejebringer et budgetmæssigt grundlag for implementering af en trådløs it-installation, gennemgang af krydsfelter og den øvrige infrastruktur.
Iteo Domain server
Standard serveropsætning med indbygget knowhow fra skoleområdet
Domainserveren sikrer, at alle brugere på jeres efterskole kan tilgå egne data fra efterskolens arbejdspladser. Hver bruger får et reserveret område på serveren til at gemme egne data. Alle får adgang til de ressourcer, som er tilknyttet netværket såsom printere, internetadgang etc.
Iteo Printstyring
Begrænsning af elevernes print
Med Iteo printstyring, kan alle efterskolen brugere tildeles printkvoter, det kan reguleres, om der må printes i farve osv. Printstyringen kan omfatte alle efterskolens printere uanset fabrikat, og endda selv om printeren er tilsluttet en lokal maskine på efterskolen.
Iteo accesskey
Adgang til Internet, print m.v. for elevcomputere
Pc’er som medbringes på efterskolen, opfattes som usikre pc’er, fordi private brugere sjældent forholder sig professionelt til elementære ting som antivirusprogrammer og spamfilter. Derfor lader ingen øvrige undervisningsinstitutioner elever logge på den centrale server med deres egne pc’er. Den tætte integration gør nemlig, at en virus eller tilsvarende har let ved at sprede sig fra pc til server, og dermed til alle pc’er i installationen.
Iteo RADIUS
Sikkerhed på det trådløse netværk
Iteo’s RADIUS – løsning er en robust og enkel løsning, som er tilført en overskuelig webbrugerflade, hvor elevernes pc’ers MAC-adresser tastes/scannes ind på et website, og det angives hvornår eleverne må bruge netværket. Alternativt, og hvis det er muligt, lader man eleverne møde en logon-side, hvor de indtaster den kode, som de også bruger til efterskolens server.
Iteo Proxyfilter
Filterfunktion som sikrer undervisningsrelevant udnyttelse af internetadgangen
Iteo’s ProxyFilter giver mulighed for at lukke hele eller dele af internettet. Flere og flere bruger ordbøger som ligger på internettet, men ønsker samtidig at kunne lukke for internettet under eksamenen. Det kan lade sig gøre her. Samtidig kan systemet gemme de sider der besøges mest, så disse sider ikke skal hentes hver gang. Der lagres informationer som gør det muligt at finde frem til konkrete personers færden på internettet.
Iteo WTS
Pædagogisk anvendelse af elevernes forskellige pc
Iteo wts er nerven i efterskolemodellen. Med etablering af en wts-server, eliminerer man den undervisningsmæssige problematik, at efterskolens elever ikke kan arbejde på fælles projekter, fordi de alle har forskellige programmer installeret på deres bærbare pc. I denne løsning klikker eleverne på et ikon når de har undervisning, og bliver alle ramt af et og samme skrivebord, hvorfra de kan åbne de samme programmer. På den måde sikres fordelene ved, at elever og lærere arbejder i de samme filformater, og lærerne kan derfor regne med, at de ting de har forberedt virker på elevernes pc. Det er samtidigt enkelt at se, om elevernes pc’er anvendes skolerelevant.
Iteo Automatisk brugeroprettelse
Forenklet oprettelse af elever i det pædagogiske system
Automatisk brugeroprettelse er et program, som opretter alle efterskole-elever som brugere af den pædagogiske server. Grundlaget for programmet er et udtræk fra edb-brugerens administrationsprogram, som efterskolen selv laver, vha. en nemt formuleret guide. Der er samlet set tale om en enkel, nem og hurtig arbejdsgang, som kan udføres af en medarbejder uden særlige it-kompetencer.
|